Energinet søger erfaren Category Manager til IT-indkøb

Energinet søger erfaren Category Manager til IT-indkøb

Vil du være med til at sætte standarden for, hvordan vi foretager indkøb i Energinet? Har du evnen til at forhandle store og komplekse kontrakter og en solid indsigt og erfaring inden for indkøb og offentlig udbud? Som vores nye Category Manager i it-kategorien er du med til at videreudvikle det strategiske fundament i kategorien i tæt samarbejde med forretningen, og du bliver en del af et professionelt team med dygtige og engagerede kollegaer. Din nye arbejdsplads bliver på vores hovedkontor i Fredericia.

Fokus på kategoristrategier og forhandling

Du indgår i afdelingen Driftsindkøb, der er en del af Energinets indkøbsområde bestående af fire afdelinger. I Driftsindkøb har vi ansvaret for at udvikle og implementere kategoristrategier og rammeaftaler samt yde kompetent og serviceorienteret kommerciel support og rådgivning til koncernens forretningsenheder. Vi understøtter anlægs- og driftsprojekter med markedskendskab i forbindelse med leverandørscreening- og valg, ligesom vi faciliterer EU-udbud og forhandlinger.

Som Category Manager for it-kategorien får du en central rolle i Indkøb og en bred kontaktflade både internt i koncernen og eksternt til leverandører og samarbejdspartnere i ind- og udland. Du bliver ansvarlig for at forhandle store komplicerede it-kontrakter, sætte den strategiske retning i kategorien og sikre en smidig og effektiv indkøbsproces under forsyningsvirksomhedsdirektivets regler. Fagligt evner du at effektivisere og udfordre den måde, hvorpå vi i dag foretager indkøb i Energinet.

Glæd dig til at blive en del af et stærkt fagligt team med gode kolleger i en organisation, som vægter din faglige og personlige udvikling højt. Energinet er en fleksibel arbejdsplads med stort fokus på medarbejdernes trivsel og mulighed for indflydelse.

Resultatorienteret forhandler med gode samarbejdsevner

Du har en relevant uddannelsesmæssig baggrund på kandidatniveau eller lignende, og du har gerne ti års erfaring med strategisk indkøb, fx fra job som strategisk indkøber eller Category Manager - og meget gerne inden for it- eller konsulentområdet. Da du skal kommunikere med mange forskellige mennesker i og uden for virksomheden, er det vigtigt, at du har gode kommunikationsevner både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk. Det er desuden en fordel, hvis du har erfaring med EU-udbud på strategisk niveau. Endeligt er du erfaren bruger af Microsoft Office, og især Excel.

Som person er du udstyret med gode analytiske evner og et struktureret overblik, der gør dig i stand til at drive komplekse anskaffelsesprocesser. Med din åbne og lyttende facon bidrager du til et konstruktivt samarbejde og til at drive og motivere it-kategorien. Samtidig gør din personlige pondus og veludviklede forretningssans dig til en dygtig forhandler, som både kan opnå fordelagtige aftaler og skabe gode relationer til Energinets leverandører. Sidst men ikke mindst trives du i et travlt miljø, hvor du løbende bliver stillet over for nye og forskelligartede opgaver.

Ansøgning og kontakt

Send din ansøgning med cv og andre relevante bilag via linket "send ansøgning", så vi har den senest søndag den 29. april. Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Karen Frost Sørensen på 29 22 85 19. Du kan læse mere om vores virksomhed på www.energinet.dk.

Ansøg her

Energinet varetager samfundets interesser, når Danmark skal forsynes med el og naturgas, og energisystemet omstilles til grøn energi. Vi ejer energiens motorveje og bidrager til at skabe fair konkurrence på markedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentlig virksomhed med ca. 1200 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Med afsæt i værdierne tillid, mod, forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagement lægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.

Ansøgningsfrist: 29-04-2018
Arbejdstid: Heltid
Arbejdsdage: Dag
Arbejdssted: Fredericia
Yderligere oplysninger fås hos:
Afdelingsleder Karen Frost Sørensen
Telefon: +45 29 22 85 19
Hjemmeside: http://www.energinet.dk
Husk at skrive i ansøgningen, at du har set annoncen hos DILF.
We know your business because it’s our business
Dansk Indkøbs- og Logistik Forum